27/10/2025 0 Kommentarer
Bliv hos os - Allehelgenskoncert med Vor Frelsers Kantori
Bliv hos os - Allehelgenskoncert med Vor Frelsers Kantori

Filips Kirke byder indenfor til en smuk Allehelgenskoncert med Vor Frelsers Kantori - et klassisk kor, der siden 2008 har fungeret som koncertkor i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn og består af ca. 40 sangere.
Vor Frelsers Kantori markerer Allehelgen med et program fyldt med inderlig kormusik om døden, livet og drømmen om et bedre sted - her på jorden eller i det hinsides. Fra stille bøn sat i musik af Mendelssohn og Rheinberger til insisterende håb i satser af La Cour, Parry og Holst. Koret dirigeres af Peter Møllerhøj, som samtidig medvirker som pianist ved koncerten. Ved orglet er Peter Navarro-Alonso.
Gratis adgang og ingen tilmelding.
Dørene åbner ½ time før. Bagefter mødes vi i menighedssalen, hvor det er muligt at købe et glas vin eller en sodavand.
Kommentarer