
29/09/2025 0 Kommentarer
Babettes Gæstebud - En koncertfortælling skabt af Stine Michel frit efter Karen Blixen
Babettes Gæstebud - En koncertfortælling skabt af Stine Michel frit efter Karen Blixen

Filips Kirke er stolte af at kunne byde inden for til en helt unik koncertoplevelse skabt af komponist, sanger, musiker og fortæller Stine Michel.
I et både lyrisk og dramatisk musikalsk univers beretter Babette sin historie. En flygtnings rejse fra krigen, til det fremmede. En kvinde der mister alt, men alligevel, som dén kunstner hun i virkeligheden er, ender med at omforme smerte, sorg og lidenskab til et guddommeligt måltid. "Babettes Gæstebud" er en smuk og medrivende fortælling om tro, håb, kunst, identitet og kærlighed.
Koncerten består af historiefortælling, nykomponeret musik inspireret af fransk folklore, sange spillet på potter og pander samt nordiske melodier og lydlandskaber.
Den Carl Pris-vindende Stine Michel spiller blandt andet Babette i rollen som heks, gudinde, revolutionær og kokkepige.
I øvrigt medvirker:
Henrik Goldschmidt: fløjte, klarinet, obo, perkussion og kor
Henrik Kunz: guitar, bas og kor
Nicholas Kingo: harmonika, klaver, sav og kor
Jesper Uno Kofoed: trommer, perkussion og kor
Kommentarer