Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Tirsdagscafé - Jul og traditioner - foredrag ved Henning Frandsen

Dato
Tirsdag d. 23. november 2021, Kl. 13:00 til kl. 15:00
Sted
Menighedshuset, Kastrupvej 57, 2300 København S

Vi tager hul på julen i Tirsdagscaféen, hvor historiker og Journalist Henning Frandsen fortæller om julens historie og om hvordan, de traditioner, vi forbinder med jul, er opstået som en sammensmeltning ad den nye kristne familiejul og den gamle hedenske jul.

Foredraget er et mix af historiske facts, anekdoter, sagn, tegninger og erindringer, som bliver til en samlet fortælling om julen.

Vi hører om vikingerne, der åd og drak, om 17-1800-tallets julestuer og julelege og om overtroen, som langt ind i 1800-tallet satte sig præg på julen. Vi hører om juletræet, om julemanden fra USA, og om nissen, der blev til julenisse, som blev til julemand. Om julebagværk, Lucia, gløgg, halmdyr fra Sverige. Julekort, julebryg, julemærket, adventskransen samt om salmerne og sangene og julekalenderen.

Kom og vær med, måske kommer du i julestemning.

Om Tirsdagscaféen

Tirsdagscafé er et par timer i hyggeligt selskab og med foredrag, musik, banko eller andet på programmet. Der serveres kaffe/te og brød. Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage.